Top 5 mest sikre antivirusprogrammer i 2023

Først og fremmest: Det er nødvendigt at have antivirus til at beskytte dine enheder. De tider er forbi, hvor du uantastet kunne surfe omkring på internettet uden at bekymre dig om sikkerheden. I 2021 findes der en uhyggelig masse malware af mange slags, som kan ødelægge ikke bare din dag, men også din PC.

For det andet: Du bliver nødt til at betale for at få en ordentlig antivirus. Drop ideen om en gratis eller superbillig antivirus. Kvalitet koster, og det gælder også i forhold til beskyttelsen af din computer. Mange forhold spiller ind i valget af antivirus, dels selvfølgelig sikkerhed, dels optimering af din enhed, dels at antivirussen ikke nedsætter din PC’s ydeevne, dels beskyttelse af dit privatliv, dels prisen. Tjek det grundigt.

For det tredje: Tests af antivirus finder du mange steder online, og du vil opdage, at de ikke altid er enige i, hvilken antivirus, der er den bedste (til prisen). Husk også lige her, at stort set alle tests af antivirus gælder for PC med Windows som OS. Bruger du Mac, skal du søge specifikt på antivirus til Mac.

Et bud på de 5 mest sikre antivirusprogrammer i 2023 bliver derfor en sammenlægning af forskellige tests for antivirus til PC med Windows. Meget tyder på, at de fem bedste antivirusprogrammer i 2023 er Bullguard, Bitdefender, MacAfee, Norton og Kaspersky. Men rækkefølgen varierer fra test til test.

BullGuard – Antivirus beskyttelse

#10

Bullguard er meget effektiv til at stoppe enhver form for malware. Ofte klarer Bullguard prøverne 100% effektivt, nogle steder ligger det på 98% eller deromkring. Men generelt klarer Bullguard beskyttelsen af din PC bedre end nogen anden. Dertil kommer, at Bullguard antivirus ikke nedsætter hastigheden på din computer. Bullguard er bedst i test, hvad din PC’s ydeevne angår.

Prismæssigt er Bullguard blandt de billigste på markedet, hvis altså du vil have god kvalitet. Til den mindre gode side hører, at Bullguard ikke har VPN inkluderet i abonnementet på deres antivirus, og at deres VPN er dyr og ikke specielt god. Så konklusionen må være at købe antivirus fra Bullguard og VPN et andet sted.

Bitdefender

#10

Bitdefender klarer sig også virkelig godt i forhold til beskyttelse mod malware, næsten som Bullguard. Samtidig har Bitdefender særlig god optimering af din PC, hvor du selv kan styre funktionen. Desuden har Bitdefender den fordel, at abonnementet på antivirus inkluderer VPN, dog kun 200 MB dagligt. Bitdefender ligger prismæssigt nogenlunde på niveau med Bullguard, men altså med ‘lidt’ VPN inkluderet.

MacAfee

MacAfee har også VPN inkluderet og med ubegrænset download. MacAfee beskytter også din PC virkelig godt, men en smule mindre effektivt end Bitdefender og især Bullguard. Samtidig befinder MacAfee sig i den lidt dyrere ende af markedet. Men på den anden side inkluderer abonnementet altså VPN.

Norton

Norton er en af de gamle drenge på markedet, men de har strammet sig op og er fulgt med tiden. Norton leverer rigtig god beskyttelse, på linje med de andre gode på markedet. Men Norton er dyr, blandt de dyreste, men så igen: Abonnementet inkluderer VPN med ubegrænset download. Desuden tilbyder Norton 60 dages tilfredshedsgaranti, hvor alle andre udbydere tilbyder 30 dage. Du får to måneder til at prøve.

Kaspersky

Kaspersky hører til i den billige ende, nogenlunde som Bitdefender, som de også ofte sammenlignes med. Beskyttelsen er i top, og Kapersky tilbyder i princippet de samme funktioner som både Bitdefender og Bullguard. Men med den forskel til Bitdefender, at Kaspersky ikke inkluderer VPN.

Hvad koster et godt antivirus abonnement?

Den bedste antivirus er naturligvis den, der bedst beskytter dine enheder mod malware. Samtidig er prisen selvfølgelig vigtig. Desuden er det godt, hvis abonnementet på antivirus omfatter flere enheder, så du kan beskytte både din PC, din tablet og din smartphone på samme abonnement. Endvidere kan det være nødvendigt med support. Udbyderen af antivirus bør være til rådighed med råd og vejledning.

Selvfølgelig er prisen vigtig. Der er ingen grund til at betale mere end nødvendigt. På den anden side er de fleste typer antivirus rimelige i pris, især når du lige husker på, hvor dyrt det vil blive, hvis din PC går ned med virus, og du skal ud og købe en ny computer. Det kan god betale sig at ofre nogle hundrede kroner om året på at passe på den computer, du har. Desuden er antivirus mere end beskyttelse af din PC.

For det første bør dit abonnement på antivirus omfatte mere end blot én enhed. Du skal som minimum have beskyttet din PC og din smartphone. For det andet giver den rigtige antivirus jo ikke bare beskyttelse med diverse malware. Antivirussen stopper også uvedkommende for at få adgang til dine enheder i det hele taget. Altså skal din antivirus være effektiv til at blokere, når hackere vil have oplysninger om dig.

Dette sidste er en af grundene til, at det også er vigtigt, at din smartphone er omfattet af abonnementet på antivirus. Når du for eksempel benytter offentlig Wi-Fi, er du sårbar i forhold til hackere. En god antivirus bør give dig beskyttelse her. I den forbindelse er kombinationen af antivirus og VPN ideel.

Mange udbydere af antivirus tilbyder VPN som kombineret abonnement. Det kan være en god ide at tage et sådant abonnement. VPN giver dig ekstra sikkerhed og mere privatliv, når du er online, uanset hvilken enhed du benytter. Normalt er der penge at spare ved at kombinere antivirus og VPN hos samme udbyder.

Hvilke udbydere inkluderer ubegrænset VPN?

Bullguard er en af de udbydere af antivirus, der mange steder nævnes som virkelig effektiv, når det gælder om at stoppe malware. Din sikkerhed er i top. De fleste steder siger de, at Bullguard simpelthen er 100% effektiv, når det gælder blokering af malware. Prismæssigt ligger Bullguard også i den lave ende. Problemet med Bullguard er så bare, at de ikke inkluderer VPN i abonnementet.

Dét gør så til gengæld Bitdefender, altså kombinerer antivirus og VPN. Bitdefender får også høje karakterer, når det gælder beskyttelse af din PC, næsten på niveau med Bullguard. Prismæssigt er Bitdefender også i den lave ende. Men VPN-løsningen, der er inkluderet i abonnementet for antivirus hos Bitdefender, er begrænset til blot 200 mb dagligt. For de fleste brugere er 200 mb om dagen ikke nok.

Norton er også en af de rigtig gode, når det gælder beskyttelse. Og Norton inkluderer ubegrænset VPN i abonnementet på antivirus. Men så er Norton også klart dyrere end både Bullguard og Bitdefender. Ind imellem har nogle udbydere af antivirus tilbud og kampagner. Det kan betale sig at holde øje med disse.